Videbæk Skytteforening af 1997
Bliv medlem

Vil du være medlem af skytteforeningen, kan du finde indmeldingsblanket her.
Er du 15 år eller derover, skal du også udfylde en SKV6-blanket.

Navigation
Videbæk Stævnet

Videbæk Stævnet 2024 afholdtes 29. oktober - 3. november 2024.

Resultatliste findes her.

Støt os når du tanker

Hjælp os med at få dobbelt støtte

SPONSORER
HISTORIEN

Der er usikkerhed om hvornår skytterne i Videbæk området har samlet sig i Videbæk Skytteforening. Der har været skyttelaug i Vorgod, Fiskbæk, Herborg og Videbæk. De har afholdt stævner, og præmieplade tavlen i Videbæk Skytteforenings klublokale vidner om stævner tilbage til først i 1940’erne. Men det kan med nogen sikkerhed fastslås, at Edmund Sørensen (Fiskbæk) har været den første egentlige formand for Videbæk skytterne, han samlede nogle skytter i Videbæk området.

Der har været benyttet skydeterræn i Vorgod, og på et tidspunkt har der også været skydning i en grusgrav ved Sæding lidt syd for Videbæk. Der indrettede man en langdistance bane på ca. 183 meter. Skytterne havde standplads næsten i niveau med omgivelserne og skød nedad til mål i bunden af grusgraven. På samme tid har der været anlagt en 15 meter bane i niveau med omgivelserne samme sted, hvor en jordvold dannede kuglefang. På 15 meter banen har der været et lille hus som skytterne kunne skyde fra, ligesom det kunne yde læ for langdistance skytterne, når de ikke lige var på standpladsen.

Da Videbæk hallen stod færdig i 1976 fik civilforsvarsstyrelsen råderet over et af kælder lokalerne. Nemlig det ca. 56 meter lange lokale hvor Videbæk Skytteforening i dag har sine aktiviteter.

Skytterne så nogle muligheder i det forholdsvis lange lokale, og man fik indrettet nogle standpladser i kælderen, hvor man til at begynde med skød 50 meter salon.

Da civilforsvarsstyrelsen havde råderet over lokalet, har det været begrænset hvor meget nagelfast der har måtte være i lokalet. De første standpladser var således plinte som nemt kunne skubbes væk, så der blev fri adgang til rummet.

Senere blev der opstillet en svingbar trævæg på 15 meter distancen, og når der skulle skydes 50 meter kunne trævæggen der var delt på midten svinges ud til siden langs væggen. Som tiden gik, blev det mere og mere almindeligt kun at skyde 15 meter salon, også fordi der om sommeren var mulighed for at skyde på udendørs langdistance bane. På et tidspunkt blev der anskaffet et par pistoler cal. 22, men de indgik på det tidspunkt ikke i nogen af disciplinerne.

Den næste formand efter Edmund Sørensen var Tage Nielsen (Kongsholm). Allerede medens Tage Nielsen var formand har der været kontakt til DDSG&I med henblik på at få renoveret 50 meter banen. Projektet syntes imidlertid set i forhold til foreningens økonomi at være for stort, og projektet blev derfor skrinlagt. Bestyrelsen besluttede herefter efter nogen tid i 1994 at lukke foreningen, og rifler, ammunition og penge blev deponeret hos Ringkøbing Amts Skytteforening i Ulfborg.

Der var dog nogle skytter som ikke var helt tilfreds med at foreningen blev lukket. Derfor tog Ole Jørgensen (Videbæk) i sommeren 1997 sammen med John Lodberg (Opsund) og Jan Westh (Videbæk) initiativ til at starte Videbæk Skytteforening op igen. Og ved en stiftende generalforsamling i Videbæk hallens cafeteria den 30. juni 1997 blev Ole Jørgensen valgt til formand. Desuden deltog John Lodberg og Jan Westh. Der skulle nemlig være en bestyrelse på 3 af politi og DDS godkendte personer for at bestyrelsen kunne fungere efter reglerne. På et senere tidspunkt indgik ligeledes Erika Andersen (Herborg), Jan Christiansen (Herborg) og Torben Bech (Skjern) i bestyrelsesarbejdet.

De deponerede rifler, ammunition og penge (2000 kr.) i Ulfborg blev hentet hjem, og fra den 6. januar 1998 blev der igen efter forhandling med hallen skudt på den gamle 15 meter bane.

Men sidst i 1990’erne skete der noget som skulle få betydning for Videbæk Skytteforening. Civilforsvarsstyrelsen frafaldt nemlig sin råderet over lokalet hvor skytteaktiviteterne foregik. Og pludselig var der her åbnet for helt andre muligheder for Videbæk skytterne.

Der blev derfor til bestyrelsen for Videbæk hallen fremsendt ansøgning med vedlagt tegning, om at foreningen måtte etablere sig i den fjerneste del af lokalet. Det blev i ansøgningen præciceret, at det drejede sig om indretning af en 15 meter bane med tilliggende klublokale. Det blev ligeledes i ansøgningen nævnt, at de nuværende forhold med standpladser og klublokale i samme lokale ikke var optimalt for skytterne, da skytterne som ikke lige skulle skyde, måtte finde sig i knaldene fra skydningen medens de indtog deres kaffe.

Det første svar fra hallens bestyrelse var negativt. Bestyrelsen troede ikke at foreningen var i stand til at gennemføre sådan et omfattende projekt. Men efter nogen forhandlinger mellem skytterne og hallen nåede man til sidst til en afgørelse der betød en godkendelse af projektet. Herefter var der nogen der fik travlt. Godkendelsen faldt i forårssæsonen og 1. april 1999 gik håndværkerne i gang. Og i efteråret 1999 til opstarten af skytteåret stod baner og klublokale som det er indrettet i dag klar til at modtage skytterne.

Hele projektet kom til at koste 280.000,- kr. som blev finansieret med lån og tilskud.

DDS lån                                                                                 85.000,- kr.

DDS tilskud                                                                           105.000,- kr.

Lokale & Anlægsfonden tilskud                                                  57.000,- kr.

Videbæk hallen tilskud                                                              15.000,- kr.

Videbæk kommune tilskud                                                         18.000,- kr.

Det var mere end der fra starten var budgetteret med, men et byggeri foreningen kunne være bekendt over for skytterne. Foreningen kom herefter ind i en tid med øget medlemstal, og økonomien blev også væsentlig forbedret. Således blev det første års overskud 15-16.000,- kr. efter at faste udgifter var betalt.

Efter Ole Jørgensen som formand har Anna Marie Nielsen (Videbæk) og Erik Uldum (Videbæk) været formænd. Nuværende formand er Niels Hybholt (Videbæk) som har ført Videbæk skytterne frem til flere fine resultater bl.a. på amtsplan.

Videbæk den 19. april 2007

Ole Jørgensen